Attester

Har du brug for en attest....

Følgende attester kan bestilles her på borger.dk

Personattest Dansk eller Dansk/Engelsk
Du kan bestille din egen Personattest, og du kan bestille en personattest på dit barn under 18 år. Du er berettiget til en attest udstedt fra Personregistret, såfremt du er

fødselsregistreret i Danmark
eller
registreret på baggrund af international fremmedadoption

Derudover kan du få en attest, såfremt der er foretaget en registrering på dig i Personregistret. Dette kan fx dreje sig om en navneændring efter 1. april 2006 eller hvis du er blevet navngivet ved dåb i Folkekirken.

Fødsels- og dåbsattest Dansk eller Dansk/Engelsk
Du kan bestille denne attest, når du er døbt i den danske folkekirke, eller for dit barn (under 18 år), der ligeledes er døbt i den danske folkekirke.

Vielsesattest Dansk eller Dansk/Engelsk
Du kan bestille denne attest, hvis du er viet i den danske folkekirke.

Hvis du ikke kan få nogle af ovenstående attester, kan du rekvirere en registerindsigt.

Hvis du ikke har NemID
Hvis du ikke har NemID, hvis du har en fuldmagt på papir, eller hvis det haster med at få en attest på dig selv, er det muligt at få:

- Personattest ved personlig henvendelse til en personregisterfører i enten et sogn eller i Sønderjylland til en kommune.
- Fødsels- og dåbsattest ved personlig henvendelse til dit bopælssogn.
- Vielsesattest ved personlig henvendelse til dit bopælssogn, hvis du er viet i folkekirken.  

Du kan kontakte dit Kirkekontor for nærmere vejledning, så du kan få afklaret, om du kan få attesten med hjem, når du henvender dig.

Husk at medbringe billed-ID ved personlig henvendelse.

Gammeldags attestpapir