Anna Kristine og Lars Peter Poulsen
Anna Kristine og Lars Peter Poulsen, Lundbjerggaard
I 1908 flyttede Anna (Kristine) og Lars Peter Poulsen med deres 3 børn, Otto på 7, Karen på 6 og 2-årige (Anna) Kristine – Anne Mies mor – fra matr.nr. 18 i Lillevang (”Laurits Andersens gård”) til den noget større Lundbjerggaard. Den havde ved udskiftningen godt 100 år tidligere fået en hovedlod på 38 tdr. land god jord nord-vest for gården, så denne kunne blive liggende på sin gamle plads i landsbyen. Prisen var en udlod på 17 tdr. land mindre god jord ud mod Reerslev og 5 tdr. land sandjord, som blev solgt fra i i 1916 og senere tilplantet (”moster Annas skov”) og endnu senere en del af Naturparken.
Det var gode år for landbruget, og op til 1. verdenskrigs udbrud havde Lars Peter Poulsen købt materialer til et nyt stuehus på den gamle lo’s plads mod vest og bestilt håndværkere. Trods betænkelighed på grund af krigen stod stuehuset færdigt i 1916. Det gamle stuehus mod nord måtte de næste to år huse o. 25 soldater fra Tunestillingen. Derudover havde gården 4-5 mand og en officer med særforplejning fast boende! Anna Kristine havde med folkene og de 5 børn – Ingeborg og Ebba blev født på Lundbjerggaard – ca. 15 på daglig kost!
De stråtækte bindingsværkslænger mod øst og syd med ko- og hestestald mm. fra ca. 1870 og 1880 fik lov at blive stående. Men da krigen var forbi og Tunestillingen, som gik hen over gårdens mark, skulle nedlægges, fik Lars Peter Poulsen en klækkelig erstatning for skader og afsavn og dertil befæstningsmaterialerne mod af fjerne dem. De blev til den store lade mod nord på det gamle stuehus’ plads.
I 1920erne var Lars Peter Poulsen sognerådsformand - Venstre og gårdmændene havde stadig magten og ansvaret i Reerslev-Vindinge kommune. Han fik styr på regnskabsføringen, og takket være ham kender vi kommuneregnskaber fra 1920-27 og 1932/33. De største poster var alderdomsunderstøttelse, skolen og vejvæsenet. De to første var meget stabile. Antallet af ældre var nogenlunde konstant, og det var stadig almindeligt, at de, som kunne klare sig selv, sagde nej tak til aldersrenten. Og de lave børnetal gjorde det nemt at holde skoleudgifterne nede. Derimod lagde den trafikale udbygning pres på vejvæsenet, hvis udgifter var voksende. Et stort tilskud fra ”vejfonden” muliggjorde omlægning af ”vej nr. 5” mod Tune, som tidligere var gået via Kærvej. Først i 1920erne fik gårdene indlagt elektricitet, og i 1925 kom de første 14 gadelygter.
De administrative udgifter var på sølle 4½ % af budgettet. Knap halvdelen – 2.767 kr. - gik til kommunekassereren, mens formandslønnen var på 600 kr. svarende til en faglært arbejders løn i 6 uger. Så meget skulle de to karle, malkekonen og den unge pige dog ikke have. Børnenes arbejdskraft blev udnyttet, men ikke misbrugt.
Anna (Kristine) døde i 1931, og 10 år senere døde Lars Peter (Poulsen). Den mellemste i børneflokken, (Anna) Kristine, blev i 1934 gift med Lars Peter Larsen, og i 1937 købte og overtog de gården. De ligger også begravet på familiegravstedet, som stadig er i brug.
Lundbjerggaard før 1. verdenskrig. Til højre Lars Peter Poulsen med hestetrukken radrenser foran vestlængen, som måtte lade livet for det nye stuehus. indenfor gavlen var der høns, resten af længen var lo og lade. Til venstre det gamle stuehus mod nord, bemærk vippebrønden yderst til venstre.
Det nye stuehus o, 1920 med stilfuldt anlagt have. Til højre anes staldlængens gavl, til venstre den nye lade.
Anne Kristine og Lars Peter Poulsen ca. 1912 med fire af de fem børn, fra venstre Otto, Kristine, Karen og Ingeborg på fars knæ. Ebba blev født året efter.
Luftfoto af Lundbjergaard fra det kongelige bibliotek fotograf Sylvest Jensen 1936-38.