Børnekor i Vindinge kirke

Børn der synger i kor

 

Børnekoret for 2.-3.klasse

Er du vild med at synge? Det er endnu sjovere sammen med andre!

I børnekoret synger, danser og leger vi os ind i musikkens verden.
Vi undersøger musikalske nuancer, begreber og virkemidler gennem en sjov og legende læringsform. 

Sangene vi synger er meget forskellige; det kan være årstidssange, rytmiske sange og salmer, ligesom vi synger til forskellige arrangementer som børne- og familiegudstjenester, Lucia eller Tivoli Børnekordage.

Vi bruger stemme og krop, stifter bekendtskab med rytme- og nodelære, og oplever frem for alt glæden ved sang og fællesskab. 

Det er gratis at deltage.

Børnene skal kunne gå selv til og fra Sognegården.

Er man forhindret i at deltage, forventes det at forældrene melder afbud til korlederen.

Undervisningen foregår i sognegården og i kirken, og undervejs holder vi en pause og hygger med lidt saft og spiseligt. 

 

Opstart 1. september

 

Klokkeslet, kalender og tilmeldingsformular vil være klar lige omkring 1. august


Der er plads til 16 børn på holdet og derefter lukker tilmeldingen.
Man kan komme på venteliste ved at skrive til Kirkekontoret

På gensyn til dejlige stunder sammen

 

Præsentations af vores nye korleder og musikpædagog

Jeg hedder Christina Bovin, er 41 år og ny korleder og musikpædagog i kirken pr. 1/8 2025.
Jeg synes, at alle børn, store som små, skal have lov at møde musikken og det fællesskab der er omkring det. Glæden, legen og fordybelsen er bare noget af det, man kan opleve ved musikaktiviteter.
Klaveret og sangen har altid fulgt mig, og jeg blev tidligt klar over, at jeg gerne vil bringe glæden ved musik videre til andre.
Jeg er uddannet i børnekorledelse og musikpædagogik fra konservatoriet og har efterhånden mangeårig erfaring i musikundervisning, både i kirke- og musikskoleregi.

Min familie og jeg er nytilflyttet i Vindinge, og vi er meget glade for det allerede.

Jeg glæder mig meget til at starte med både børnekor og babysalmesang i Vindinge Kirke.  

   Børnekor i Vindinge