Ane og Anders Willumsen, Moesgård
Moesgård før 1900
Moesgård, matr.nr. 14 (Kærvej 15), var den mindste af universitetets 5 gårde i Vindinge og fik ved udskiftningen 1802 stort set alle sine godt 67 tdr. land samlet i en lod sydøstligst i sognet; kun 1½ td. land blev hjemme ved gården. Nogenlunde samtidig fik gården sin andel af Lillevangsjorden, og gennem mange årtier levede man med disse betydelige afstande til markerne.
Endnu i 1850 var gården intakt i byen og blev beboet af Ane Villumsens farfar Niels Jensen og Ane Rasmusdatter, der ikke skal forveksles med kvinden af samme navn, som blev henrettet på Galgebakken i 1832 for ”mordbrand” på nabogården. Også Niels Jensens gård brændte ved den lejlighed, men blev genopbygget lidt længere væk fra gaden.
Niels Jensen var i 1850 52 år og Ane 46. Folkeholdet svarede også til en gård af normalstørrelse med en voksen karl og pige og deres egen voksne søn, Jens Nielsen på 20 år. Derudover havde de 3 drenge, Rasmus på 13, Niels på 10 og Hans på 4.
I 1860 var Niels Jensen død, og Ane Rasmusdatter drev gården videre som enke med den næstældste, 23-årige søn Rasmus Nielsen, hans 14-årige lillebror Hans og en ung tjenestepige som hjælp. Men derefter blev gården delt. Hovedlodden med matr.nr. 14a blev bebygget omkring 1870 (Mosegaard, Mosestykket 1, rideklubben i Hedeland) og frasolgte 15 tdr. land til en selvstændig ejendom, som senere ejedes af sognerådsformand Aage Jensen (matr.nr. 14c).
Rasmus Nielsen beholdt gården i landsbyen. Med sin Lillevangslod på 23 tdr. land, de 1½ td. land ved gården og 5½ td. land (matr.nr. 8d) fra den udflyttede Hørkærgaard, drev han nu en mindre gård med de 30 tdr. land, den havde resten af sin levetid.
Rasmus Nielsen giftede sig med Johanne Larsdatter, og den 16.1.1870 fik de deres første og eneste barn, Ane. De havde stadig Ane Rasmusdatter på aftægt og hjælp af en ung pige. I 1880 var Ane Nielsen blevet 10 år, og forældrene klarede sig nu uden hjælp på gården.
Ane og Anders Villumsen 1900-1933
Ane var jo enebarn, så gårdens forbliven i slægten stod og faldt med hendes ægteskab med Anders Villumsen i 1900, da hun var 31 år. Anders var født den 19.3.1868 som 3. søn ud af 8 børn på Nygaard, som hans mor (endnu en Ane) som enke efter Peter Villumsen havde ejet i over 20 år. De havde endnu nogen tid Anes forældre Rasmus og Johanne Nielsen på aftægt som eneste ”medhjælp på gården” og ” – i huset”. De fik aldrig børn, og Anes behov for hjælp i huset var begrænset, så deres piger – når de havde nogen - var som regel meget med i marken.
Vi kender mest til livet på gården gennem nogle af dens tjenestefolk. Murerens Marie fik plads hos ”Annes og Ane” efter sin konfirmation i 1911, da gården endnu ikke blev kaldt Moesgaard, mens hun gik og ventede på at blive gammel nok til at komme i sylære. Efter eget udsagn kunne hun dårligt kende forskel på roer og ukrudt, og Anders var da heller ikke særlig tilfreds med hende. Selv mente hun nok, at der i husholdningen blev sparet lidt for meget på både det ene og det andet. Det var vel forklaringen på, at det senere hed sig, at Anders var god for den svimlende sum af 60.000 kr. med gården gældfri.
Erik Madsen, ”cykelsmed” fra Damhuset, kom allerede som dreng på gården, og den 1. maj 1925 begyndte han på Moesgaard samtidig med Carla Larsen. Hun var fæstet til at malke og gå med i marken og fik 1 krone i fæstepenge og 45 kr. om måneden – alt aftalt mundtligt. Da mejeriet lå lige overfor, kunne malkningen af de 8-9 køer starte så sent som kl. halv 6 til 6. Og der var jord nok hjemme ved gården til, at køerne kunne græsse der. Ungkreaturerne derimod græssede i Lillevang. Om morgenen ordnede Anders ”Vill’msen” selv hos de to tunge heste, der var kraftige nok til alene at trække selvbinderen, der ellers normalt krævede 3 heste. Imens mugede Erik ud hos køer og svin, og efter fodringen var der morgenmad, hvorefter Carla og Erik cyklede ud til roerne eller høet i Lillevang.
I begyndelsen af 1930erne byggede Anders Villumsen syd for gården et solidt aftægtshus i røde sten til sig selv og Ane (Kærvej 17). Han døde dog allerede den 26.9.1933, så kun Ane, der levede til 6.10.1936, nåede at få glæde af boligen.
Moesgård siden 1933
Gården blev overtaget af Anders Villumsens brorsøn Charles Villumsen, som senere videresolgte den. De følgende årtier førte den en omskiftelig tilværelse, indtil den omkring 1960 blev solgt til Nymølle Grusgrav. Jorden blev forpagtet ud til Erling Larsen fra Lundbjerggaard, og stuehuset blev lejet ud. Den sidste lejer af det gamle bindingsværkshus var det senere viceværtspar på den nye bebyggelse, Kirsten og Tage Nielsen. De fire længer og laden stod endnu som i Villumsens tid.
I 1978 købte Roskilde kommune gården og videresolgte den i 1980 til Roskilde Boligforening, som opførte de 120 lave rækkehuse. Stuehuset mod nord blev opmålt, nedrevet og genopbygget i sin nuværende skikkelse, dog flyttet 10 cm for at kunne flugte med den nye vestfløj. Den store lade, hvor der i 1970erne gik 2000 høns, er i dag Moesgårdbebyggelsens beboerhus.
Moesgård i byen, det gamle stuehus fotograferet o. 1980.
Mosegård på hovedlodden på ”Vindinge Mark” ved sognegrænsen mod øst, bygget o. 1870.
Den gamle lade, nu beboerhus, og gavlen af den ombyggede østfløj (tegning af Else Agger)
Moesgård på sin gamle plads i landsbyen med de 1½ tdr. land. Bemærk, hvor tæt gårdene ligger. Matr.nr. 19 nord for Moesgård blev aldrig genopbygget efter branden i 1832, Moesgård selv blev flyttet i sikkerhed væk fra gaden, og gården syd for den, matr.nr. 8, blev udflyttet (Hørkærgård).
Moesgårds ”fjerding jord” (23 tdr. land) i Vindinge Lillevang.