Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Ninna "PEJ" og Holger Andersen, Lysegård

Ninna (Pej) og Holger Andersen, Lysegård

De var to meget aktive mennesker i Vindinge, således kan man se at Holger Andersen i en periode var formand for Vindinge Idrætsforening fra 12.04.1930 til 09.04.1932.

Begge var meget aktive i og omkring Vindinge Kirke. Ninna Andersen var formand for menighedsrådet i perioden 1969 til 1974. og Holger Andersen, som kirkeværge fra slutningen af 1950 erne til nov. 1980.

I 1968 besluttedes det, at Vindinge kirkes (ifølge referat) Harmonium, der stod under prædikestolen skulle erstattes af et nyt orgel. Det blev placeret nederst i kirken på sin nuværende plads. Ninna og Holger Andersen donerede 30.000 kr. af købssummen, restbeløbet blev fremskaffet ved lån i Stiftsmidlerne. (Se billede længere nede)

Helt frem til 1975 blev menighedsrådsmøderne og kirkekaffe i forbindelse med gudstjenester holdt rundt i medlemmers hjem, men dog tiest hos Ninna og Holger Andersen,da der ikke var så lagt at gå over til deres hjem, Lysegård, som Holger Andersen over tog efter sin far 1927.

Karen Elisabeth Skovsgaard Groth, 2020

Kirkeværge Holger Andersen, Ninna Andersen “PEJ” Holger Andersens kone og graver Ejner Henriksen. Den stående person har vi ikke navnet på.

Taget oppe på 1. sal af “Huset”, Tingvej 12, i 1976. Set fra højre  Ninna Andersen “PEJ”, Sognepræst Helga Møller Christiansen, Kirkesanger Carsten Andersen, Kirkeværge Holger Andersen og Hans Verner Larsen som var gift med Dea Tove Nønnecke Larsen, der var medlem af Vindinge menighedsråd.

Dea Tove Nønnecke Larsen (1919-2015) sad i mange år i Vindinge menighedsråd og engelen, som nu hænger i sognegården i Vindinge, blev efter sigende lavet af hendes mand Hans Verner Larsen alle de mange timer hvor hans kone var til menighedsrådsmøder.

I gangdøren på “Lysegård” overrækker John, Holger Andersen en gave på hans fødselsdag.

Formand Inger Mathiesen ønsker sognepræst Helga Møller Christiansen tillykke med fødselsdagen. Ved siden af ses Kirkeværge Holger Andersen, ved siden af Holger ses Lis Jensen, Graver Ejner Henriksen ses halvt bag Helga og menighedsrådsmedlem Ole Jensen. Spejdere fra Vindinge Gruppe.

Foto fra Lysegård. Siddende foran svinehuset Holger Andersen med hund. Kvinden er ukendt.

Cirka år 1930.

Venligst lånt af Vindinge Lokalhistoriske Forening og Arkiv (B77)

Foto fra Lysegårds gårdsplads med Holger Andersen med heste og føl. Den 4-længede gård nedbrændte under den store brand i Vindinge i 1954. Den røde lade og svinehuset blev reddet.

Cirka år 1930.

Venligst lånt af Vindinge Lokalhistoriske Forening og Arkiv (B78)

Dronning Ingrid besøger Lysegård i forbindelse med NATO øvelse i 1957.

År 1957.

Venligst lånt af Vindinge Lokalhistoriske Forening og Arkiv (B1360)

På billedet ses yderst til højre Holger Andersen fra Lysegården, og siddende nr. 2 fra højre Aksel Jensen, forpagter af forsamlingshuset.

Cirka år 1947-1956.

Venligst lånt af Vindinge Lokalhistoriske Forening og Arkiv (B1160)

Lysegård - Holger Andersen.

Cirka 1940-1960.

Venligst lånt af Vindinge Lokalhistoriske Forening og Arkiv (B957)

Scannet dokument af ansøgningen til kirkeministeret om lån til finansering af orgel i Vindinge kirke.
Heri kan man se at kr. 30.000 af finanseringen er fra en af sognets beboere. Ninna og Holger Andersen

Nina og Holger Andersen gravsten.