Drop in dåb i Roskilde Domkirke

Drop in dåb i Roskilde Domkirke

Drop in dåb i Roskilde Domkirke

Torsdag 13. november 2025, kl. 18:00
Domkirkepladsen 3, 4000 Roskilde

K ø

Mange forbinder dåb med babyer, fester og gæster. Men sådan behøver det ikke at være.

Torsdag d. 13. november kl. 18-21 kan man droppe ind og blive døbt i Roskilde Domkirke. Uformelt og uden den store planlægning, men stadig ganske højtideligt.

Drop-in dåb er en mulighed for dig, der måske længe har tænkt på at blive døbt. Eller for en, du kender, som nu får en anledning til at gøre alvor af sit personlige ønske uden forpligtelse til at samle hele familien. Man kan komme alene eller sammen med familie og venner, som gerne vil dele glæden med en. Har man ikke selv faddere med, stiller kirkens frivillige sig til rådighed som dåbsvidner.

Man dukker blot op på aftenen uden tilmelding. Det eneste du skal medbringe er billedlegitimation (f.eks. pas eller kørekort).
I forbindelse med dåben indmeldes man i den danske folkekirke.

̊ ,
Drop-in dåben arrangeres i et samarbejde mellem alle kirkerne i Roskilde. På aftenen vil du møde præster, medarbejdere og frivillige fra hele Roskildes opland, som glæder sig til at byde velkommen på denne festlige aften. Dåben finder sted ved et af de til aftenen fremsatte døbefonte i Domkirken. På aftenen sørger kirketjenerne for at indrette kirkerummet, så flere kan døbes samtidig i intime og samtidig højtidelige rammer. Har du en yndlingssalme, synger vi den. Efter dåben bliver der en lille fejring med til lykke og et glas med bobler.

Du behøver ikke at have bopæl i Roskilde for at blive døbt ved drop-in i Roskilde Domkirke.
Skal du snart konfirmeres og går du til præst lige nu, opfordrer vi dig til at aftale dåb med din præst i din lokale kirke.

Spørgsmål kan rettes til sognepræst Mogens Ohm Jensen
mobil 61638122 eller e-mail moje@km.dk.

Find flere informationer og praktiske oplysninger på www.roskildedomkirke.dk/drop-in-daab

Følg med i planlægningen og bliv opdateret om drop-in aftenen i Natkirken på Natkirkens Facebookgruppe: www.facebook.com/groups/47282227133

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed
  Vor Frue og Vindinge Sogne
  ·   Tingvej 12, Vindinge, 4000 Roskilde
      Tlf.: 21 13 37 07
      vindinge.sognroskilde@km.dk