Poppelgården Vor Frue
Forord
Mit navn er Hans-Peter Hansen, og jeg har været ejer af gravstedet Poppelgården på Ny Vor Frue Kirkegård.
Gravstedet udløb med udgangen 2020. Jeg har ikke været en flittig gæst på kirkegården, og mine børn kommer der slet ikke, hvilket stort også gælder for en niece og nevø. Efter mange overvejelser besluttede jeg at nedlægge gravstedet. I den forbindelse tog jeg kontakt til kirkegårdskontoret og drøftede, hvilke muligheder der var for nedlæggelse, og endte med at søge om bevarelse af gravstedet, da mine forældre og specielt min far har været aktiv, kendt og med til at præge udviklingen i sognet.
Mine forældre
Mine forældre mødte hinanden til fester i Venstre Ungdom, som på den tid var det hotte mødested. De har begge gået 7 år i skole, været ude og tjene, blev gift og flyttede sammen – meget almindeligt på den tid.
Min mor har altid været hjemmegående og medhjælpende hustru. Hun passede hus, børn og haven, og var meget interesseret i madlavning, som hun havde stor succes med.
Min far passede bedriften og jorden tilhørende nabogården Langkærgård. I sin fritid var han aktiv mange steder. Medlem af sognerådet for Venstre i 12 år, og havde flere udvalgsposter. Tæt kontakt til Festival og Dyrskuet. Formand for Roskilde Skyldråd i en del år. Medlem i Hjemmeværnet, Garderforeningen, Landboforeningen og Fugleskydeforeningen. Endvidere spillede han meget kort og var medlem af en lokal Præmiewistforening.
Gravstedet
I 1955 døde min morfar kun 57 år gammel. Min mormor fik etableret et større gravsted med 4 kistepladser. Der blev sat en stor sten midt på gravstedet, hvor der øverst står Poppelgården. Under står der min morfars navn (Oskar Hansen) og herunder min mormors navn (Helene Hansen).
I højre side af gravstedet er der en sten mine forældres navne (Jens Hansen og Anna Hansen).
Til venstre ligger mine to yngre brødre Niels-Jørgen Hansen og Poul-Erik Hansen.
Gravstedet på Vor Frue kirkegård
Bygningerne og udearealer
Min mormor og morfar (Helene og Oskar Hansen) købte Poppelgården omkring 1932. På tidlige luftfoto kan jeg se, at Helene og Oskar har omlagt haven og lagt en masse fliser langs græskanterne. Endvidere er der plantet en masse frugttræer på lige rækker i forbindelse med 2 hønsegårde.
Nogle år efter mine forældres overtages af Poppelgården i 1952, blev fliserne fra haven fjernet. Jeg husker kun haven uden fliserne, men alle frugttræerne gav fint udbytte hele min barndom og blev først fældet i midten af 1970’erne. Herefter blev der plantet juletræer, som min far efterfølgende solgte.
På et ældre foto kan jeg se, at gården oprindelig var bygget med bindingsværk og stråtag. Efterhånden, som der kom økonomisk overskud blev der bygget om. Meget hurtigt kom der badeværelse med badekar og toilet. Herefter fulgte en udskiftning af bindingsværket – ikke det hele på en gang, men løbende. Min farbror var murermester og kom med sit murersjak. Stråtaget blev også løbende udskiftet.
Min far var ikke så begejstret for køer og malkning, så kostalden blev bygget om til et svinehus.
Markerne
Der blev hovedsagligt dyrket byg på markerne, så var der mad til dyrene. Der blev også dyrket roer til foder og salg. Min far havde en aftale med en vognmand, som hentede roerne og kørte dem til ZOO, hvor jeg kom med flere gange som lille dreng.
Så havde vi et projekt med juleneg, som optog alle i familien meget. Havren blev høstet med selvbinder, stillet op i hove og efter end tørring kørt i laden. Omkring efterårsferien gik vi i gang med at lave et stort havreneg om til 10 små juleneg, som vi stak i plasticposer og lukkede med rødt tape.
Min far annoncerede i aviserne og handlen gik godt.
Det var altid en travl periode, hvor hele familien stod i laden og arbejdede, og ofte blev nogle onkler også indkaldt. Køkkenet blev i denne periode passet af mormor og farmor.
I begyndelsen af 1990’er blive gården solgt til et grusudvindingsfirma, men mine forældre fik lov til at blive boende indtil udgravningerne kom tæt på gården. De flyttede i 2001, hvorefter min lillebror boede der i nogle år. I december 2005 bliver gården revet ned og fjernet, hvorefter der blev gravet grus – det føltes ikke godt. Mod slutningen af graveriet blev gruset hentet under vandspejlet og det hele blev til en sø. I 2017 tog jeg på dyrskue og blev rigtig glad, da jeg så søen var blevet fyldt op og græsmarkerne var kommet tilbage. Et par år senere ser jeg ME WE i kæmpe bogstaver, DREAM CITY og en stor kunstinstallation præcist hvor poppelgården lå – det føltes rigtig godt.
Selvforsyning
Vi købte ikke så meget mad, som andre familier gjorde, for vi producerede rigtig meget selv. Der blev spist rigtig meget svinekød, og nyrøgede skinker, hamburgerryg, bacon og spegepølser var altid et hit. Vi havde mange høns, og så var der ænder og gæs til jul, hvor næsten alle blev solgt.
Vi havde altid en stor urtehave, og der blev syltet i store mængder. Min mor kunne ikke nøjes med sukker i små poser, så ofte havde hun en 50 kilos sæk i køkkenet. Kælderen blev fyldt op med syltede rødbeder, asier, agurker, blommer, pærer mm.
Ad flere omgange havde vi en jerseyko, så vi havde mælk og smør.
Nabo til Dyrskue og Festival
I 1969 flyttede Dyrskuet til Roskilde, og min far lavede en aftale om mugning både under og efter dyrskuet. Jeg var 16 år og skulle selvfølgelig være med til arbejdet sammen mine brødre og 4-5 andre. Under dyrskuet startede vi klokken 6 morgen, og skulle være færdig senest klokken 11. Efter dyrskuet havde vi et par uger til at få det helt ryddet, inden festivallen overtog området.
Min far sluttede med at smide en tændstik i møgbunken, og så brændte det i et par uger. Det gik fint i nogle år, men så kom der røgklager og nye miljøregler, så opgaven overgik til nogle andre, som helt fjernede møget.
Roskilde Festival startede i 1971, og igen indgik min far aftaler. Jeg mener, at det var på festivallens andet år de fik pladsproblemer. Lørdag formiddag under festivallen troppede et par mænd op på Poppelgården og bad min far lægge 5 tdl. bygmark ned. Året efter kom de igen og skulle bruge 10 tdl. Herefter blev der aftalt, at alle min fars 30 tdl. skulle tilsås med græs, og markerne skulle være nyslåede, så campisterne lå godt. Poppelgården lå midt i campingområdet, og man skulle gennem flere kontroller for at komme til gården, derfor fik vi både kørselsadgang og fribilletter, samt rigtig mange gæster.
Luftfoto af Poppelgården i sort/hvid. Den østvendte længe har stråtag – ca. 1962
Luftfoto taget fra syd mod nord. Der er Kræmmermarked på dyrskuet og der er parkering ved Poppelgården – ca. 1995
Luftfoto taget fra syd mod nord. Kræmmermarked – ca. 2000
Indskannet foto fra omkring 1925. Billedet har jeg fået at en bekendt, hvis familie ejede Poppelgården i 3 generationer før mine bedsteforældre købte gården
Luftfoto taget fra syd mod nord, få år efter mine bedsteforældre overtog gården. Forrest stå nye frugttræer på ræd og række plantet af mine bedsteforældre, som også lagde fliserne langs græsplænen. Den firelængede gård og kviestalden har stråtag – ca. 1935
Mine forældre Anna og Jens Hansen fotograferet ved Hoveddøren. Ca. 1968
Festivallen fotograferet fra nord mod syd. Nederst i billede løber motorvejen. Poppelgården ligger midt i teltområdet og bagerst ligger søerne med put-and-take. Taget før 1990
Festivallen fotograferet fra vest mod øst. Poppelgården ligger midt i teltområdet og Vor Frue øverst til højre. Taget før 1990
Folketælling fra 1940. Fra øverst min morfar, mormor og mor. Deres fornavne Oskar, Helene og Anna er understreget. De tre nederste personer er ansatte
Realregister skøde - og panteprotokoller. Retten i Roskilde, Roskilde tinglysning register 2. række Vor Frue. Dette dokument er også fra familien, som ejede Poppelgåden i 3 generationer før mine bedsteforældre overtog gården.