Beslutningsprotokol 29/10 2020

Menighedsrådsmøde i Vor Frue – Vindinge Sogns Menighedsråd

Torsdag d. 29. oktober 2020 kl. 19.00 i Sognegården

Til stede: Else-Marie Høgstrup, Erik Johannes Larsen, Mette Rasmussen, Karina Ankjær Johansen, Marianne Lauritzen, Sofie Frost Bondorf, Jeanett Bruntse-Olsen, Brian Jimmy Nielsen, Seth Johnn Fjeldsted, Heidi Frost Andersen, Mona Sørensen

Afbud: Thomas Feddersen, Brian Jimmy Nielsen, Bodil Frantsen

Referent: Martin Gundersen

1. Godkendelse af dagsorden:

Dagsordenen blev godkendt.

2. Godkendelse af beslutningsprotokollen fra sidste møde, samt underskrift:

Beslutningsprotokollen blev godkendt og underskrevet.

3. Kvartalsrapport 3. kvartal 2020:

Kvartalsrapporten blev gennemgået, drøftet, godkendt og underskrevet.

4. Likviditetsrapport:

Likviditetsrapporten blev gennemgået og godkendt.

5. Corona situationen:

Der er kommet nye retningslinjer og opdatering af kirkeministeriets vejledning (FAQ) med forsamlingsforbud på ti personer og brug af mundbind som de nyeste, væsentlige ændringer. Vi opfordres både til at udvise stor forsigtighed og til at gennemføre det der er muligt inden for retningslinjerne. Situationen blev talt igennem og følgende konkrete beslutninger blev besluttet:
- Kirkekor må fortsat gerne øve jf. retningslinjerne.
- Kirkekaffe aflyses da det bryder forsamlingsforbuddet på 10 personer.
- Nadver fortsættes som tidligere, men der kan komme præcisering af retningslinjerne der gør at man skal have mundbind på når man går til og fra nadver. (Siden mødet er det præciseret, at man ikke behøver mundbind, når man går til og fra nadver, kun når man går ind og ud af kirken).
- Børnegudstjeneste d. 12. november aflyses, men d. 18. november gennemføres i en eller anden form. Måske med konfirmander. Ingen spisning efter gudstjenesten.
  Efter nytår ingen annoncering af børnegudstjenester. Hvis situationen ændres kan vi hurtigt arrangere børnegudstjeneste og reklamere for den på Facebook mm.
- Babysalmesang er opdelt i 2 hold for ikke at være for mange samlet. Aktivitet vil være siddende. Forældrene har fået instruktion om at have mundbind på når de kommer og indtil de sidder ned i salen. Der skal ikke være nogen servering efter babysalmesang.
- Barselstræf gennemføres, men i tilfælde af meget stor tilslutning (+12 voksne) må vi afvise folk. Salen giver plads til 25 deltagere. Forældre skal have mundbind på indtil de er i salen og sidder ned. Der er ingen forplejning ud over vand på flaske eller juice brik.
- Torsdagstræf er der 2 arrangementer tilbage af i efteråret. Besøget på Egholm museum gennemføres ved at inddele deltagerne i grupper på højst ti personer. Gurli laver kage og vi medbringer selv sandwich. Sidste gang i år er adventssang. Vi synger i kirken og spiser i Samlingsstedet.
Torsdagstræf til foråret bør gennemføres med aktiviteter ligesom i efteråret.
- Brødauktion 1. søndag i advent kan ikke gennemføres som vi plejer. Sofie har flere ideer og har frie hænder til at arrangere det som kan gøres jf. retningslinjerne.
- Fyraftensgudstjeneste uden spisning fortsætter.
Skal vi lave et par flere fyraftensgudstjenester eller sangaftener her i november/december.
Det kunne være onsdage hvor Loïc ikke har så mange opgaver pt., så han kan stille op.
Måske uden sanger og kirketjener.
Præster har frie hænder til evt. at arrangere 2 mere i Vindinge.
- Julekoncerten i Vindinge gennemføres men det bliver uden Vindinge koret.
- Julekoncert i både Vor Frue og i Vindinge gennemføres med organist og eventuelt solist.
- Juleaften:
Det er lykkedes at leje begge haller.
Lydanlæg, stole, tilmelding – billetsystem, pynt og evt. lysanlæg er nogle af de ting vi begynder at arbejde på.
Sofie foreslår 2 tjenester i hver by. Normalt ligger de om eftermiddagen, men de bør lægges kl. 11 og kl. 13, fordi vi får brug for en gruppe frivillige og de skal kunne gå senest kl. 15.
Budget er svært at lægge, men prisen bliver formentlig minimum 10.000 kr. i hver by.
Menighedsrådet besluttede at godkende at afholde tjenesterne i hallerne, antal tjenester som beskrevet og budgettet blev ligeledes godkendt.
- Nål og tråd gennemføres.
- Til Alle Helgen sættes der lysfade op uden for begge kirker hvor man kan tænde lys.
- Udlejning af Sognegård og Samlingsstedet stoppes så længe forsamlingsforbuddet er på 10 stk.
Lejere som har fået deres lejemål aflyst må gerne får lov til at booke til længere end 3 måneder frem.
- Sognegården lukkes som offentlig bygning fra 30/10 2020 og indtil videre. Det betyder at der kun er adgang for offentligheden når vi har arrangementer i sognegården eller hvis man har en aftale med en medarbejder. Der er sat ringeklokke op som man skal ringe på hvis man har en aftale og der efter vil man blive afhentet ved døren. Der skal bæres mundbind indtil man sidder ned.

6. Orientering:
    • Formanden:
      - Juletræer bliver i år solgt uden for Sognegården i Vindinge. Der bliver sat et hegn op rundt om græsplænen og solgt træer derfra. Der vil blive sat et juletræ op med lys på hvor vi plejer at have et.
      - Vi skal bruge et juletræ til hver kirke på 2,5 meter.
      - Der er udbetalt en anerkendelse til kirkesangere, organist, graver og kordegn.
      - Præster er ikke på vores lønningsliste, men vi har købt en gave som anerkendelse for deres store arbejde.

    • Præsten:
      Sofie:

      - Praktikant kommer 3 uger i november. (Uge 46+47+48)

    • Kontaktperson:
      - Ny graver er startet. Erik og Mette holder en samtale med ham i morgen.
      - Aftale med Heidi om at øge timer. Håb om at Heidi er raskmeldt d. 14/12 2020.  I november starter Heidi op med kirketjenester.
       
    • Aktivitetsudvalg:
      - 2/2 Erik Lindsø i kulturcenteret.
      - 28/9 Jacob Panton i kulturcenteret.
       

    • Kirkegårdsudvalg:
      - Holder møde med graverne onsdag d. 4/11 2020.
       

    • Kirkeværge:
      - En borger med gravsted ved den nye trappe på den ny kirkegård i Vindinge har ytret sig omkring mulighed for en afskærmning ved de gravsteder tæt ved trappen.
      Erik svarer at vi stadig har en plan om at lave en sti fra trappen og hen til de eksisterende stier. Vi besluttede at tage det op når vi skal i gang med at lave stien.
       

    • Kasseren:
      - Intet at berette.
       

    • Medarbejderrepræsentanten:
      - Intet at berette

7. Lys på kirkerne:

Johnn havde sat en lampe op med ”hvidt” lys og en lampe med en prøve på gulligt lys på kirken.
Menighedsrådet besluttede at få sat gulligt lys på alle lamper inden 1. søndag i advent hvor vi starter op med at have lys på kirken.

8. Sletning af gravsted/bevarelse af gravsten:

En gravstedsejer ønsker at få deres gravsted nedlagt, men opfordrer menighedsrådet til at bevare gravstenen, da afdøde har skænket jorden til kirkegården.
Gravstenen bliver i første omgang bevaret på gravstedet og menighedsrådet vil sørge for pleje og vedligeholdelse af gravstedet efter d. 31/12 2020.
Efter 31/12 2020 beder vi Vibeke/Poul-Erik om at kigge på gravstedet og gøre hvad de vurderer der skal gøres for at det kommer til at stå pænt.
Erik indstiller til Provstiet at stenen bliver bevaringsværdi.
Vi vil prøve at få lave en skrivelse omkring historien bag gravstenen, så den kan bevares for eftertiden.

9. Aktionsliste:

Ingen ændringer.

10. Eventuelt:

Erik informerede kort om næste menighedsrådsmøde i Samlingsstedet d. 17/11 2020 som også vil være det møde hvor det nye menighedsråd konstituerer sig.

Næste møde er i Samlingsstedet tirsdag d. 17. november 2020.