KIRKE, HISTORIE & FÆLLESSKAB
Vindinge Kirke og Sognegården danner ramme om både historie, kirkeliv og fællesskab i Vindinge. Den nuværende kirke blev indviet i 1875 og afløste en ældre middelalderkirke, som stod på stedet indtil 1874.
Her kan du lære kirken og dens historie at kende, fra den gamle middelalderkirke og opførelsen af den nuværende kirke til kirkerummet og kirketårnet. Du kan også gå på opdagelse i Sognegården og dens udendørsarealer.
150 ÅR MED VINDINGE KIRKE
I 2025 kunne Vindinge Kirke markere 150 år siden indvielsen i 1875. Kirkens historie handler om mere end selve bygningen. Den fortæller også om en periode præget af store politiske, religiøse og samfundsmæssige forandringer.
-
Den gamle middelalderkirke
-
Vejen mod en ny kirke
-
Grundstenen lægges i 1874
-
Kirken indvies 18. juli 1875
-
Politik, tro og brydninger
-
Bethania og metodismen i Vindinge
-
Kirkens jubilæer
ARKITEKTUR
Herunder kan du gå på opdagelse i kirkens arkitektur og læse mere om de enkelte arkitektoniske detaljer og genstande i kirkerummet.
RESTAURERINGER OG FORANDRINGER
Kig gennem tidslinjen og opdag hvor mange forvandlinger kirken og sognet har gennemgået de sidste mange år.
VINDINGE SET FRA OVEN
VINDINGE KIRKETÅRN
Fra Vindinge Kirketårn findes et omfattende visuelt materiale, som gør det muligt at følge områdets udvikling gennem tiden.
OPLEV VINDINGE KIRKE I 360°
Gå på opdagelse i Vindinge Kirke og oplev kirkerummet digitalt.
SOGNEGÅRDEN
Et hus for aktiviteter og fællesskab
Sognegården ligger på Tingvej 12 i Vindinge og stod færdig i 2017. Her er der plads til aktiviteter, møder og fællesskab, og bygningen huser også kirkekontoret.
Sognegården har plads og service til 85 personer og rummer blandt andet sal, konfirmandstue, anretterkøkken, toiletter, garderobe og depot. Der er teleslynge i bygningen og begrænsede parkeringsmuligheder.
Sognegården kan i bestemte tilfælde lejes til private arrangementer med tilknytning til kirken og lånes af lokale foreninger. På siden om udlejning kan du læse mere om muligheder, priser, regler og praktiske forhold.
RUNDT OM SOGNEGÅRDEN
Små steder med stor betydning - også udenfor Sognegården findes steder, der inviterer til ophold, leg, eftertanke og fællesskab.
BOGBYTTERIET
Bogbytteriet bygger på en enkel idé: Del de bøger, du ikke længere bruger, og tag en ny læseoplevelse med hjem. Du behøver ikke aflevere en bog for at tage en, og du behøver heller ikke tage en, når du afleverer. Jo flere bøger der deles, desto større bliver udvalget til glæde for andre.
HINKERUDEN
Hinkeruden inviterer både børn og voksne til leg. Felterne er udsmykket med symboler fra Folkekirkens logo, blandt andet ankeret, englen, korset, hjertet, kirken, duen, fisken og skibet. Øverst samles symbolerne i logoets Dagmarkors.
TRÆDESTIEN
Fra terrassen ved Tingvej fører trædestien rundt om hjørnet og frem mod Sognegårdens hovedindgang. På stenene står ordene fra den velsignelse, der gives ved gudstjenester, dåb, vielser og begravelser. Her kan man helt bogstaveligt gå gennem velsignelsens ord.
SOGNEGÅRD OG KIRKEKONTOR
Find toiletter og pusleplads
Kirkekontoret
Tlf. 21 13 37 07
vindinge.sognroskilde@km.dk
Åbningstider:
Tirsdag-fredag kl. 9.00-12.00
Mandag lukket
VINDINGE KIRKEGÅRDE
I Vindinge findes både den gamle kirkegård omkring Vindinge Kirke og den nyere kirkegård. De to kirkegårde har forskellig karakter og udtryk.
Den gamle kirkegård ligger åbent og centralt omkring kirken midt i Vindinge, mens den nyere kirkegård ligger mere afskærmet og har et grønt, parklignende præg med plads til ro og eftertanke. Der er offentlig gennemgang gennem begge kirkegårde.
Har du spørgsmål om gravsteder eller mulighederne på kirkegårdene, kan du kontakte graveren eller gravermedhjælperen og aftale et møde. Regler, takster, vedtægter og øvrig praktisk information findes på den fælles side om kirkegårdene.
VINDINGE MINDEKIRKEGÅRD
Vest for Vindinge Kirke findes Mindekirkegården, hvor en række bevaringsværdige gravsten er samlet. Gravstenene fortæller om mennesker, familier og lokalhistorie fra Vindinge og er bevaret i samarbejde med blandt andre Vindinge Lokalhistoriske Arkiv.
-
Meta og Søren Bork - skolelæreren, der blev udvist fra Sønderjylland
-
Karoline og Vilhelm Wulff - familien på Tunevej
-
Ninna og Holger Andersen - Lysegård og kirkelivet
-
Niels Peter og Anna Albrektsen - Ørnemosegård
-
Sara og Hans Jensen - den første brugsuddeler
-
Emil og Stine Frederiksen - Frederiksens Frugtplantage
-
Hans Peder Christensen - mølleejer i Vindinge
-
Hørkærgaards familiegravsted - slægten Andersen
-
Boline og Anton Larsen - Mørbjerggaard
-
Anna og Christian Larsen - Dihldalgaard
-
Anna Kristine og Lars Peter Poulsen - Lundbjerggaard
-
Agnes Marie og Hermann Dahl Jakobsen - smeden
-
Ane og Anders Willumsen - Moesgård
-
Anna og Peter Christiansen - bageren
-
Dybings Minde - en husmandshistorie
-
Hans Sønder - familiegravsted
-
Margrethe Jørgensen - telefoncentralbestyrerinde
-
Villy Jørgen Risbjerg Jensen - landmand, chauffør og vognmand
VINDINGE KIRKE OG KIRKEGÅRDE
Gå på opdagelse i billeder fra kirkegårdene og kirkerummet i Vindinge