LEDER DU EFTER LOKALER?
Vor Frue og Vindinge Sogne råder over Samlingsstedet og Sognegården, som i visse tilfælde kan lejes eller lånes. Lokationerne er først og fremmest til kirkernes egne aktiviteter og er derfor ikke almindelige festlokaler. Når lokationerne ikke bruges af kirken, kan de efter nærmere regler stilles til rådighed for private, foreninger og kirkelige formål.
SOGNEGÅDEN I VINDINGE
Sognegården hører til Vindinge Kirke og blev færdigbygget i 2017. Der er plads og service til 85 personer. Sognegården har kun anretterkøkken.
Lokalerne, der udlejes, er salen og konfirmandstuen. Derudover er der adgang til køkken, toiletter, garderobe og depot. De øvrige lokaler og inventar må ikke benyttes.
SAMLINGSSTEDET I VOR FRUE
Vor Frue Hovedgade 51, 4000 Roskilde
Samlingsstedet hører til Ny Vor Frue Kirke. Det blev bygget i 1980 og udbygget og renoveret i 2022/2023. Der er plads og service til 60 personer, og også her er der kun anretterkøkken.
Ved leje må de aftalte sale, køkken og toiletter benyttes. Øvrige lokaler og inventar må ikke benyttes.
LEJE
Sognegården i Vindinge kan lejes i forbindelse med familiebegivenheder i Vor Frue og Vindinge Kirker. Dette inkluderer fx. sammenkomst efter dåb, reception efter vielse eller sammenkomst efter begravelse eller bisættelse.
Samlingsstedet i Vor Frue har bredere muligheder. Det kan lejes til sammenkomst efter begravelse eller bisættelse samt i forbindelse med dåb og vielse i Vor Frue eller Vindinge Kirker. Beboere i Vor Frue og Vindinge Sogne kan desuden leje Samlingsstedet til private fester som fødselsdage, sølvbryllup og guldbryllup.
Samlingsstedet kan ikke lejes til konfirmationer, og ingen af lokalerne må bruges til kommercielle formål.
En almindelig lejeaftale kan tidligst indgås 3 måneder før arrangementet.
LÅNE
Lokale klubber og foreninger med hjemsted i Vor Frue eller Vindinge Sogne og med almennyttigt formål kan efter aftale og menighedsrådets godkendelse låne lokalerne til generalforsamlinger og lignende. Aftalen kan tidligst indgås 3 måneder før. Lokalerne må heller ikke her bruges til kommercielle formål.
Lokalerne kan også bruges til andre kirkelige formål. Her kan aftaler indgås op til 6 måneder før efter nærmere aftale med præsterne.
PRISER
Prisen afhænger af lokale og arrangementstype. Aftalen er først bindende, når leje og evt. depositum er betalt.
BEGRAVELSE / BISÆTTELSE
1000 kr.
Gælder begge lokationer. Prisen inkluderer borddækning og klargøring. Forplejning og evt. udsmykning er ikke inkluderet. Lejer står selv for opvask og rengøring.
SOGNEGÅRDEN I VINDINGE
4000 kr.
For reception efter vielse eller sammenkomst efter dåb, jf. vores regulativer for udlejning af Sognegården.
INKL. DEPOSITUM: 1000 kr.
SAMLINGSSTEDET I VOR FRUE
4000 kr.
For en hel dag til de arrangementer, der må afholdes jf. vores regulativer for udlejning af Samlingsstedet.
INKL. DEPOSITUM: 1000 kr.
-
Tidspunkter og adgang
-
Køkken, service og udstyr
-
Regulativer
-
Regler for brug
-
Rygning og støj
-
Oprydning og rengøring
-
Skader og ansvar
-
Parkering