Børnekor i Vindinge kirke og Sognegård

Børnekor i Vindinge kirke og Sognegård

Børnekor i Vindinge kirke og Sognegård

Tirsdag 6. oktober 2026, kl. 14:00
Vindinge kirke, Ved Kirken 10, 4000 Roskilde
Gratis

Børnekoret for 1.-3.klasse

Er du vild med at synge? Det er endnu sjovere sammen med andre!

I børnekoret synger, danser og leger vi os ind i musikkens verden.
Vi undersøger musikalske nuancer, begreber og virkemidler gennem en sjov og legende læringsform. 

Sangene vi synger er meget forskellige; det kan være årstidssange, rytmiske sange og salmer, ligesom vi synger til forskellige arrangementer som børne- og familiegudstjenester, Lucia eller Tivoli Børnekordage.

Vi bruger stemme og krop, stifter bekendtskab med rytme- og nodelære, og oplever frem for alt glæden ved sang og fællesskab. 

Børnene skal kunne gå selv til og fra Sognegården.

Er man forhindret i at deltage, forventes det at forældrene melder afbud til korlederen.

Undervisningen foregår i sognegården og i kirken, og undervejs holder vi en pause og hygger med lidt saft og spiseligt. 

Der er plads til 22 børn på holdet og derefter lukker tilmeldingen.

Man kan komme på venteliste, hvis holdet er fyldt op, ved at skrive til Kirkekontoret

På gensyn til dejlige stunder sammen.

Fra 2026 er Børnekoret rykket til om tirsdagen.

Du vil måske også kunne lide...

KONTAKT

Vor Frue og Vindinge Kirkekontor:
Tingvej 12, Vindinge 4000 Roskilde

Tlf: 21 13 37 07
Mail: vindinge.sognroskilde@km.dk
CVR: 21683728

Tilgængelighedserklæring

FØLG MED

Følg med i livet omkring Vor Frue og Vindinge Kirker. På vores sociale medier deler vi nyheder, arrangementer og glimt fra kirkens fællesskab.