
Kom med input, tanker og overvejelser til præstens prædiken. Vi læser sammen søndagens bibeltekster og reflekterer over, hvad de har at sige til os. Hvad taler til os? Hvad er svært at forstå? Hvor er der tilknytning til vores erfaringer?
Det er en stor hjælp for mig at diskutere bibeltekster med andre, så jeg håber du vil være med. Vi mødes i Vindinge Sognegård tirsdage kl. 19. og taler sammen cirka en time. Tirsdag d. 7. mart taler vi om prædikenen til gudstjenesten søndag d. 19. marts kl. 10.30 i Vor Frue kirke. Den søndag hedder på kirkesprog Midfaste Søndag.
Det kræver ingen særlige forudsætninger at være med til prædikenværkstedet andet end lyst til at snakke og lytte. Tilmelding og forberedelse ikke nødvendig - men hvis du har lyst til at vide hvilke tekster vi skal tale om, er der et link her. Sognepræst Sofie Frost Bondorf